Om

EhwaR

Håndlavet kvalitets rideudstyr

Hvem er vi?

Line Norre

Cand. mag i historie med en særlig interesse for hestens kulturhistorie. Har gennem mange år produceret, arbejdet med og studeret rideudstyr med historisk præg.

Line har en P.R.E. og en knabstrupper som hjælper hende i studierne af den akademiske ridekunst.

Derudover er Line igang med at uddanne sig til trimmer.

Malou Willumsen

Uddannet lærer og derudover B-instruktøraspirant i DI.

Malou studerer ligeledes den akademiske ridekunst. Hendes fokus er gangartsheste. Hun har to islændere, som hjælper hende i dette arbejde.

Malou er derudover uddannet Equine Touch practitioner og er ved at uddanne sig til VHT-practitioner. Equine Touch er en bodywork-teknik til rebalancering af hestens krop. VHT (vibro muscular harmonisation tecnique) er samme teknik målrettet menneskekroppen. Malou har derudover taget adskillige kurser i anatomi, hove, tænder, sadeltilpasning m.m.

Malou forhandler det bidløse system LG-zaum.

Detalje fra EhwaR-sadlen, blå/natur

Frihed, skønhed og fleksibilitet

"Sadelpuden skal være syet, så rytteren sidder fuldstændig sikkert uden at det sted på hesten, hvor rytteren sidder, tager skade."

Xenophon ca. 425-355 f.kr.

 

Alle der har søgt efter den helt rigtige sadel til deres hest, ved hvor svært det er. Enten passer den hesten, men ikke rytteren eller den passer rytteren, men ikke hesten. Enten er den for dyr eller også er designet for grimt... Vi ved hvor svært det kan være. Efter at have søgt efter en sadel i årevis, har vi nu designet vores egen. Vi synes den ligger fantastisk på hesten, vi synes vi sidder fantastisk og med den frihed for rytterens sæde og med den kontakt til hesten, som kræves i den klassiske og akademiske ridekunst og så synes vi jo at den er smuk!

Frihed og fleksibilitet samt et smukt og samtidig råt udtryk har været nøgleordene i vores sadeldesign. Vi har skabt en sadel som giver frihed til hestens rygbevægelse, da der ingen faste dele er, og frihed til rytteren, så de helt fine sædehjælpere kan bruges. En sadel som kan bruges til alle heste og hvor rytteren selv kan bestemme sadlens design, form og farve. En sadel som kan ændres fra dag til dag, hvis man ønsker det. Alle sadlens dele er sat sammen af et unikt velcro-system og derudover er den vaskbar! Hvad mere kan man ønske sig?!

 

OBS. Sadlen leveres med flytbart og aftageligt stigbøjleophæng. Det skal understreges, at der ikke må rides med vægt udelukkende i bøjlerne, da dette ville kræve, at sadlen havde en fast bom til at fordele trykket. Stigbøjler på sadlen er kun til let støtte af rytterens fod. Stigbøjleophænget er monteret, så rytteren kan placere bøjlerne efter dennes ønsker eller tage dem helt af. Stigbøjler på denne type sadel må, som sagt, ikke bruges ved f.eks. letridning, springning eller ridning i let sæde.

Marcus Aurelius rytterstatue ca. 175-180 e.kr.

Inspirationen

"Ingenting udover det rimelige er behageligt, hverken for en hest eller et menneske"

Xenophon ca. 425-355 f.kr.

 

Udover vores eget arbejde med hestene, vores egen erfaring og vore egne behov, har vi i udarbejdelsen af "Ehwar"-sadlen søgt viden hos de gamle mestre bl.a. Xenophon og andre rytteridealer gennem tiden.

Både scytherne og assyrerne brugte sadelpads med filt og en enkelt sadelgjord for øget sikkerhed og komfort. Indtil 2. århundrede var det ikke normalt at ride med bom-sadler, men derimod med førnævnte sadelpads eller sadeltæpper. Stigbøjlen er ikke almindeligt brugt i europa før det 9. århundrede. I nordeuropa introduceredes stigbøjle. En af verdens ældst bevarede sadler er en scythisk sadel lavet af filt

 

Sadeltæppe fra Pazyryk-graven ca. 400 f.kr.